Originale pædagoger: – daginstitutionspædagogers faglighed(er) i lyset af en insisterende læringsdagsorden

Denne artikel handler om, hvordan pædagoger skaber faglighed(er) udspændt mellem egne faglige idealer, etiske og pædagogiske ståsteder og en uddannelsespolitisk læringsdagsorden, der rammesætter, hvad den ‘gode’ pædagogik er i daginstitutionen. Artiklen er en lettere redigeret udgave af mit ph.d.-forsvar over afhandlingen “Originale pædagoger – Daginstitutionspædagogers faglighed(er) i lyset af en insisterende læringsdagsorden”. Forsvaret fandt sted fredag den 19. maj 2017 på Aarhus Universitet (DPU). Omdrejningspunktet for ph.d.-projektet har været at undersøge, hvordan daginstitutionspædagoger gøres til politiske subjekter, som er ansvarlige for at få læringsstrategier ud at virke i pædagogisk praksis.This article explores how pedagogues create professionalism stretched between individual professional ideals, ethical and pedagogical standpoints and a political learning agenda, which frames what is considered ‘good’ pedagogy in day cares. The article is a minor edited version of my PhD-defense over the thesis “Original pedagogues – Day care pedagogues’ professionalism(s) in the light of an insistent learning agenda”. The defense took place on Friday 6th May 2017 at Aarhus Uni- versity (DPU). The purpose of the PhD-project is to explore how pedagogues are turned into political subjects who are responsible for mak- ing the learning strategies work in daily pedagogical practice

Spontane aktiviteter – fra policybegreb til pædagogisk faglighed

Med den reviderede dagtilbudslov og »bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer« står de danske daginstitutionspædagoger midt i en forandringsproces, hvor gamle læreplanspraksisser må vige for nye. Til at understøtte forandringen har Børne-og Socialministeriet (nu Børne- og Undervisningsministeriet) i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut udgivet en række vejledningsmaterialer, som skal støtte pædagogers oversættelse af lovens intentioner og centrale begreber. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan et policy-begreb som ’spontane aktiviteter’ skal understøtte forandringsprocessen, og hvordan begrebet kan styre pædagogers blikke for og arbejde med børns legekultur og udtryksformer. Formålet er gennem policy-analyse, litteratur-review og video observationer fra tre daginstitutioner at beskrive og forstå, hvad spontane aktiviteter dækker over både som politisk og som pædagogisk fænomen. Spon tane aktiviteter i policy-dokumenterne optræder som modvægt til de voksenstyrede lærings aktiviteter, der har domineret hverdagsstrukturen i daginstitutionerne i Danmark med stigende intensitet siden indførelsen af de første læreplaner i 2004. På baggrund af litteratur-review og empiriske analyser identificeres 5 indholdselementer i spontane aktiviteter. Disse perspektiverer vi til improvisationsteorien med henblik på at kunne diskutere, hvordan spontane aktiviteter kan producere (nye) fagligheder for pædagogerne.&nbsp

Naturfaglig erfaringsdannelse som kontinuitetspraksis: En undersøgelse af lærere og pædagogers vilkår for at kunne skabe kontinuitet i børns naturfaglige erfaring

Artiklen undersøger pædagoger, børnehaveklasseledere og læreres lovgivningsmæssige og praktiske organisatoriske rammevilkår for at kunne skabe kontinuitet i børns naturfaglige erfaringsdannelse i overgangene mellem hhv. daginstitution, børnehaveklasse og 1. klasse. Undersøgelsen funderes teoretisk ved en indkredsning af erfaring og kontinuitet, m.h.p.at kunne begribe overgange som kontinuitetspraksisser. De tre faggruppers rammevilkår undersøges empirisk gennem gruppeinterview og sammenlignende analyser af daginstitutionernes fælles læringsmål og skolens Fælles mål. En kvalitativ tematisk analyse peger på tre tematikker, der viser, at de tre faggrupper har forskellige rammevilkår for at skabe kontinuitet, hvilket efterlader en potentiel risiko for, at der kan opstå diskontinuitet i børns naturfaglige erfaringer

Professionsidentitet i bevægelse

Artiklens ærinde er dels at udforske, hvordan pædagoger kan begribe og udvikle deres professionsidentitet, og dels at udfolde hvilken betydning bevægelse har for en teoretisk forståelse af professionsidentitet. En teoretiske indkredsning af begrebet professionsidentitet kvalificeres via et realist review og en interviewundersøgelse af fire daginstitutionspædagoger. Artiklen konkluderer, at self-efficacy, motivation, affektiv engagement og praksisfællesskaber kan anvendes som analytiske redskaber til at få øje på, hvordan pædagoger udvikler professionsidentitet i kontekster hvor bevægelse har et særligt fokus. Artiklens pointer perspektiveres afslutningsvist i relation til en analyse af læringsforståelser i bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen. AbstractThe purpose of this article is partly to explore how pedagogues understand and develop professional identity and partly to elaborate upon how pedagogues’ sense of embodiment and physical activity are significant to a theoretical understanding of professional identity. A theoretical identification of professional identity is informed and elaborated upon via a realist review and a study based on interviews of four daycare pedagogues. In conclusion the article specifies self-efficacy, motivation, affective commitment, and communities of practice as a relevant analytical apparatus to identify and discuss development of professional identity and the significance of sense of embodiment and physical activity in this context. Finally the conclusion is put into perspective in relation to the current Danish Bachelor Programme of Social Educatio

Original faglighed

Denne artikel handler om, hvordan pædagogisk faglighed bliver til i daginstitutionens daglige liv i en tid præget af en uddannelsespolitisk læringsdagsorden. Formålet med artiklen er at afselvfølgeliggøre læringsdagsordenen og vise, hvordan der er flere og potentielt konfliktuerende rationaler på spil og undersøge, hvordan disse påvirker og rammesætter nye muligheder for pædagogisk faglighedsdannelse. I artiklen kortlægges 4 stærke og konfliktuerende rationaler, der tilsammen danner et spændingsfelt, inden for hvilket pædagogerne må erobre og skabe faglighed. Jeg præsenterer disse rationaler som 4 rationalefigurer – hhv. Strategen, Praktikeren, Idealisten og Pragmatikeren – og viser dernæst, hvordan de imaginært forsøger at tale deres forskellige rationaler frem i pædagogernes handlinger. Artiklen er baseret på ph.d.-afhandlingen ”Originale pædagoger. Daginstitutionspædagogers faglighed(er) i lyset af en insisterende læringsdagsorden”. This article Original professionalism explores how pedagogues create professionalism in daily life of day care within an educational policy organization increasingly committed to learning. The purpose of the article is to analyze and deconstruct the political learning agenda. As a result of the analysis 4 powerful and conflicting mindsets are identified forming a field of tension in which the pedagogue must create professionalism. In the article I present these mindsets as 4 imaginary figures of reason, the Strategist, the Practician, the Idealist and the Pragmatist, and demonstrate how they try to promote their different logics in the daily practice of the pedagogues

Learning Environment between community and co-creation – an analysis of the new policy-term learning environment

With the revised Daycare Law in Denmark from the summer of 2018, the term ‘learning environment’ has become a new and dominant concept that the personnel in all types of day care institutions should relate to. In this article, we examine how the policy concept of learning environment can be translated into pedagogical practice by considering it through two theoretical perspectives as formulated by Bronwyn Davies and Iram Khawaja. The theoretical perspectives are all selected based on a Foucault-inspired meta-theoretical view and ‘a critically suspicious and critically hopeful’ position. With this view, we can comprehend learning environment as stretched out between day-care traditional understandings of children and play on the one hand, and goal-oriented learning understandings on the other. The consequence of the critically suspicious and critically hopeful view is that we do not stand outside the political learning agenda and criticize. On the contrary, we set ourselves in the midst of the tension of the learning agenda and in solidarity with the day care personnel, offering analysis and questions that hopefully enable them to critically and reflectively relate to, and act in relation to, the new law and the defi ning term “learning environment”. Finally, in the article, we present a ‘questioning methodology’ that can act as deputy researcher when the day care personnel together with the children will create learning environments.Med den reviderede dagtilbudslov fra sommeren 2018 er læringsmiljø blevet et nyt og dominerende begreb, som det pædagogiske personale i alle typer af dagtilbud skal forholde sig til. I denne artikel undersøger vi, hvordan policy-begrebet læringsmiljø kan begribes ved at betragte det via to teoretiske perspektiver, som de er formuleret af Bronwyn Davies og Iram Khawaja. De teoretiske perspektiver er udvalgt på baggrund af et Foucault-inspireret metateoretisk blik og ’en kritisk mistænksom og kritisk håbefuld’-position. Med dette blik kan vi anskue læringsmiljø som udspændt mellem daginstitutionstraditionelle børne- og legeforståelser på den ene side, og målstyrede læringsforståelser på den anden side. Konsekvensen af det kritisk mistænksomme og kritisk håbefulde blik er, at vi ikke stiller os uden for den politiske læringsdagsorden og kritiserer. Tværtimod stiller vi os ind midt i læringsdagsordens udspændthed, og i solidaritet med det pædagogiske personale, der skal tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer, tilbyder spørgsmål, der kan bidrage til at gøre dem bedre i stand til at forholde sig kritisk til og handle i henhold til den nye praksis- og professionsdefi nerende term læringsmiljø. Til sidst i artiklen præsenterer vi et bud på en ’spørgende metodologi’, der kan fungere som stedfortrædende forsker, når det pædagogiske personale sammen med børnene skal skabe pædagogiske læringsmiljøer

Når pædagoger giver stemme til børns stemmer

DK resuméMed denne artikel ønsker vi at skrive os ind i, hvad vi forstår som den anden bølge af forskningen i børneperspektiv, hvor forskningsinteressen samler sig om at undersøge hvordan børns muligheder for at blive hørt er afhængig af de voksnes fortolkninger af, hvad der er væsentligt og relevant. Med et agential realistisk perspektiv bliver pædagogers stemmegivning ikke blot et spørgsmål om hvilke børn, der får stemme og hvordan, men inkluderer også spørgsmål om hvad, der indgår i stemmegivningen og de diskursive begrundelser derfor. Med afsæt i vores empiriske materiale viser vi, hvordan pædagoger forholder sig til stemmegivningen og hvilke etiske opmærksomheder de retter, og bør rette, mod sig selv. Vi argumenterer for at begreber som emergent lytning, situeret etik og samtykke, og børn som medundersøgere, kan støtte pædagoger i at omsætte fordringen fra dagtilbudsloven om at tage ”udgangspunkt i et børneperspektiv” til en produktiv og handlende etik i den daginstitutionelle praksis. Abstract – UKWith this article, it is our aim to write our way into what we understand as the second wave of research into children’s perspective. The focus of this research is gathered around the investigation of how children’s possibilities of being listened to depend on the adults’ interpretation of what is essential and relevant. With an agential realistic perspective, pedagogues’ way of giving children a voice does not only become a question of what children get a voice and how, but will also include questions about what enters into the act of giving a voice and the discursive arguments for doing so. Taking our starting point in our empirical material, we show how pedagogues deal with the act of giving a voice and what ethical attention they turn to, and ought to turn to, themselves. We argue in favour of the fact that concepts like emergent listening, situated ethics and consent, and children as co-investigators, may support pedagogues in converting the requirements of the Day Care Act about children’s perspective. Furthermore, we argue how this can translate into productive and active ethics in the practice of daycare institutions